I skovens dybe stille ro

En dag hvor vi vil lade naturen finde vej til krop og sjæl.

undefined

Beskrivelse

En dag hvor vi vil lade naturen finde vej til krop og sjæl. Vi vil vandre til smukke og fredfyldte steder, ligge på skind og slappe af og lade vores sanser åbne op for naturens indtryk. Sidde ved bålet og se om indtryk kan blive til udtryk, måske i form af noget naturkunst, snitte i en pind, eller bare sidde og snakke lidt. Der vil være frokost som vi kan varme på bål, og kage eller pandekager til eftermiddagskaffen. Det vil så vidt muligt foregå ude i naturen, men kan også flyttes delvist ind i bålhuset, hvis vejret bliver udfordrende.

Mødested: Kronhedevej 7, 6990 Ulfborg

Mødetidspunkt: Klokken 10.00 til 17.00

Turen inkluderer: 7 timer med friluftsvejleder, som vil vejlede jer igennem dagen. Vi vil vandre, hvile og prøve at være nærværende overfor naturen, os selv og fællesskabet. Lytte til og se på bålet. Varm mad til frokost. Kage eller pandekager og kaffe lavet på bål eller stormkøkken.     

Pris: 500 kr. pr. person

 

Hvem kan være med: Alle – som kan vandrer ca. 8 km. (Ingen hunde)

Medbring selv: Varmt tøj og regntøj, efter vejret. Måske et lille tæppe til når vi er stille. Vanddunk med vand til eget forbrug.

Hvis i er minimum 5 personer, som kunne tænke jer at få jeres helt egen tur, så ring 48805251

Velkommen!

Max.8 deltagere.

14.9.2025 -
20.9.2025